Fester, firma arrangementer, mad ud af huset og meget mere...
logo

Referat af ordinær generalforsamling torsdag 28. april 2011 kl 19:30

Atter stort fremmøde ved ca 70 personer til spisning fra kl 18:30 inden generalforsamlingen.

Lis Jensen bød velkommen og præsenterede bestyrelsen.

  1. Valg af dirigent

    Arno Hurup Christiansen blev valgt som dirigent og kunne konstatere general­forsamlingens lovlighed, idet indkaldelsen var sket rettidigt.

  2. Beretning

    Formanden berettede om året 2010, at

    • der var sket udskiftning på kassererposten inden for bestyrelsens rækker.
    • Kommunen ønsker at spare på tilskuddet til forsamlingshusets drift, hvilket antageligt munder ud i en ny kontrakt i løbet af 2011.
    • Vi sparer allerede på energiforbruget. Nye walk-in kølerum og fryserum er blevet installeret, som afløser for i alt 11 almindelige køle- og fryseskabe.
    • Nyt gasfyr er blevet installeret, så nu er der varme og varmt vand i både forsamlingshuset og boligen.
    • Nye køkkenmaskiner (af mindre art) er indkøbt.
    • Rygepladsen kan ikke inddækkes som påtænkt. Vi må nøjes med markisen.
    • Der har været sædvanligt travlt med fester, kurser mv.
    • Ølsmagningsaften blev afholdt. Forslag til andre arrangementer modtages gerne.
    • Diverse foreningsarrangementer er fortsat afholdt såsom Juletræsfest, Medlemsfest og Bankospil. Men Medlemsfest gentages næppe.
    • Ingen indbrud.
    • ngen naboklager.
    • Foreningens medlemstal svinger omkring 335; der kommer altid udmeldinger, når kontingentopkrævning udsendes, men nye medlemmer kommer efterfølgende til.
    • Tak til Susanne + Bjarne, til Arno som kommunens repræsentant og til den øvrige bestyrelse for godt arbejde og samarbejde.

    Få kommentarer fra salen:
    Der var kun omtalt én udskiftning (på kassererposten), men af indkaldelsen fik man nærmest indtryk af, at hele bestyrelsen var på valg? Nej, i ulige år besættes fire poster og i lige år tre poster. At der så i år skulle stemmes om seks poster, skyldtes ekstraordinær bekræftelse vedrørende kassereren samt indtrådt suppleant.

    I beretningen nævntes et deltagerantal i medlemsfesten på 25, men det fremgik ikke af de omdelte del-regnskaber. Det skyldes, at beretningen omhandler perioden fra sidste general­forsamling i april 2010 til april 2011, mens regnskaberne dækker kalenderåret 2010.

    Der var applaus til Susanne og Bjarne for deres ihærdige arbejde i forsamlingshuset til stor glæde for foreningens medlemmer og for husets gæster i øvrigt.

    Beretningen godkendtes.


  3. Regnskab for 2010, kontingent for 2012, og indskud for 2011/fremover.

    Kasserer Jan Schneider-Tilli gennemgik foreningens regnskab. Del-regnskaber for Juletræsfest og Medlemsfest var omdelt. Kontingenter og indskud var steget. Banko figurerer nu, med overskud. Tilskuddet til medlemsarrangementerne i 2010 varierer jo lidt alt efter deltagelsen. Alt i alt er overskuddet steget og er på kr 24.603,44.

    Regnskabet godkendtes. Kontingent og indskud blev foreslået uændret; dette blev vedtaget.

    Husets regnskab og status blev gennemgået med hovedsageligt kommentarer som anført i de tre noter. Omsætningen har været stigende som følge af den store aktivitet i huset, både på omsætning og avance. Udgifterne er naturligt nok også steget, og her tynger især de nye køle- og fryserum. Regnskabet udviser et overskud, som planlægges anvendt til stadige forbedringer i huset.

    Regnskabet tages til efterretning. Det fremlægges til orientering, idet den egentlige godkendelse sker i kommunal­bestyrelsen. Bemærkninger hertil kommenteres dog gerne, men der var ingen bemærkninger.


  4. Valg af medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsessuppleanter

    • Lis Jensen genvalgtes som formand.
    • Jan Schneider-Tilli valgtes ekstraordinært på kassererposten.
    • Susan Andersen genvalgtes.
    • Poul Funch Sørensen genvalgtes.
    • Judy Levinsen genvalgtes.
    • Sejer Roger Jensen valgtes ekstraordinært til bestyrelsen fra sin tidligere suppleantpost.
    • Helle Kristensen og Kirsten Sandstrøm blev valgt som suppleanter.


  5. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant

    • Jørgen Thestrup genvalgtes.
    • Peter Christiansen genvalgtes.
    • Per Nielsen blev valgt som revisorsuppleant.


  6. Indkomne forslag

    Der var ingen indkomne forslag.


  7. Eventuelt

    Vi havde jo efterlyst forslag til arrangementer i huset. Hvad med en Fastelavnsfest? Det er forsøgt uden succes, idet det jo kræver nogen deltagerbetaling, mens skoler mv afholder gratis arrangementer.

    Vi har bebudet, at medlemsfesten stopper – i hvert fald i sin nuværende form. Vi holdt ellers en dejlig fest i marts 2011, men med et faldende deltagerantal på 25 personer i år er det ikke nok at bygge på fremover. Festen er pengene værd for deltagerne, skulle vi hilse og sige.

    Kommer der ikke flere musikarrangementer? Der har været mange gode aftener, men efter at årets program blev forud annonceret, begyndte folk at vælge i udbuddet, og deltagelsen faldt markant. Dermed bliver det for dyrt, altså tabsgivende. Hvis man kunne regne med 80-100 gæster til hvert arrangement, kunne de gerne genoptages.

    Overskuddet fra bankospillene tænkes anvendt på en ny ølsmagningsaften i årets løb.

    Forslag om eventuelt samarbejde med Brøndby Jazzklub? Jo, men de holder jo arrangementer på fredage/lørdage, hvor forsamlingshuset er optaget. Vores nye tiltag skal ligge på hverdage.

    Kulturweekenden da? Forsamlingshuset har næppe noget at byde ind med i dette regi med sportsklubber og boligforeninger.

    Aftenen sluttede med en dybtfølt tak til Søren for en stor arbejdsindsats som kasserer og tilsynsførende i mange spørgsmål om forsamlingshuset drift. Heldigvis kan vi stadig trække på Søren som særlig rådgiver især i relation til kommunen. Søren kvitterede med at sige farvel til det daglige arbejde med et vist vemod, da han ligesom vi andre nyder at komme i huset og følge bestyrerparrets mange aktiviteter.

    Lis Jensen takkede forsamlingen for fremmødet. Generalforsamlingen sluttede kl 20:20.