Referat af ekstraordinær & ordinær generalforsamling torsdag 26. april 2012 kl 19:30
Stort fremmøde ved 95 personer fordelt på 56 medlemsnumre ud af aktuelt 221, heraf de allerfleste til spisning fra kl 18:30 inden generalforsamlingen. Alle havde fået udleveret et bundt med seks stemmesedler, såfremt der skulle blive brug for skriftlig afstemning.
Lis Jensen bød velkommen.
Søren Kristensen blev valgt som dirigent og kunne konstatere generalforsamlingens lovlighed, idet indkaldelsen var sket rettidigt. Søren forklarede den dobbelte indkaldelse og den usædvanlige rækkefølge med indledningsvis Ekstraordinær Generalforsamling og dernæst Ordinær Generalforsamling som begrundet i valg i personkredsen til bestyrelsen. Men Generalforsamlingen er naturligvis den højeste myndighed, så hvis der var nogen indsigelse mod fremgangsmåden, ville der blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling senere, dog uden spisning.
Der var ingen indsigelse. Svend Sørensen fra forsamlingen erindrede, at måden havde været anvendt før – ved kommunens overtagelse af huset – så der var præcedens.
Idet der ikke var 2/3 af medlemmerne til stede, kunne ændringerne i Lovene ikke besluttes. Derfor blev den ekstraordinære generalforsamling afsluttet, og vi gik over til den annoncerede dagsorden for den ordinære generalforsamling. Søren Kristensen blev valgt til dirigent igen.
Kommentarer fra salen:
Beretningen godkendtes.
Kasserer Jan Schneider-Tilli gennemgik de to adskilte regnskaber dvs for foreningen samt for husets drift. Der er helt vandtætte skodder mellem de to; foreningen betaler intet til husets drift.
Foreningens regnskab: Tallene for 2011 kan sammenlignes med tallene for 2010, og desuden vistes budgettal for 2012. Kontingentindtægter har været faldende og skønnes naturligt at falde yderligere i 2012. Banko har haft øget overskud. Udgifter ligger meget på linje. Der har i 2011 såvel som i 2010 været et overskud på knap 25.000 kr. Der er ikke budgetteret med overskud i 2012 dvs foreningens formue på godt 100.000 kr forventes at være status quo.
Foreningens regnskab blev godkendt. Kontingent blev foreslået uændret på 150 kr; dette blev vedtaget. Betaling af indskud bortfalder med virkning straks.
Husets driftsregnskab: Tallene for 2011 kan sammenlignes med tallene for 2010, og desuden vistes estimat over indtægter og udgifter. Varesalg, avance og indtægter er faldet en smule. Udlejning af musikanlæg og AV udstyr er vist med et minus, da indtægtsbeløbet står i en udgiftskolonne.
Udgifterne er også faldet, men da der samlet er blevet brugt flere penge, end der er kommet ind i 2011, udvises et driftsunderskud, som er dækket af hensatte midler til fortsat vedligeholdelse af forsamlingshuset og bestyrerboligen. De meget store vedligeholdelsesudgifter er ligeledes forklaret i en note med henvisning til renovering af kælderen efter skybruddet.
Udgifterne til vedligehold og istandsættelsen er væsentligt reduceret ved, at bestyrerparret selv har udført arbejdet, og huset alene dækker materialeomkostningerne.
Budgettallene for 2012 rækker til 2015 og er et estimat over situationen, når betingelserne for den nye lejeaftale med kommunen er fuldt indfaset. Umiddelbart fremkommer et underskud, men bestyrelsen håber naturligvis på et overskud trods de forringede vilkår, så der stadig bliver generet midler af husets drift til nyanskaffelser mv.
Status med de traditionelle konti blev gennemgået.
Regnskabet blev godkendt, ledsaget af en bemærkning at resultatet var flot i et kriseår med nedgang. Og med tak til Susanne og Bjarne for også at finde tid til at rumme foreningens bankospil.
Se ovenfor.
Der lød en tak til Susanne og Bjarne fra BSG, som havde fået den (gode) vane at købe mad til møder mv fra forsamlingshuset.
Susanne kvitterede med at udtrykke tak til hele forsamlingen for at møde op på denne aften og for at bruge huset. Det er et fantastisk sted at arbejde, og bestyrerparret forsøger at servicere alle så godt som muligt. Beskyldningerne i de anonyme breve havde været chokerende, men efter aftenens forløb var de nu begge fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden.
Dirigenten afsluttede generalforsamlingen, som dermed sluttede kl 21:50.
Afslutningsvis var det tid for formanden at overrække en lille vingave til de afgående bestyrelsesmedlemmer Susan Andersen og Sejer Roger Jensen.